Livshistorie

Poul Kruse fortæller

Jeg er født i 1944 og voksede op på en lille landejendom på Sydfyn, hvor mine forældre drev fjerkræavl. Det var en barndom sammen med tre søskende i tæt kontakt med husdyr og natur samt mine forældres arbejdsliv.

Jeg udtrykte tidligt en ambition om at være med til at bygge en storebæltsbro. Derfor blev jeg efter realeksamen udlært som murer, og læste derefter til bygningsingeniør på Ingeniørskolen i Horsens.

Mit første job som ingeniør i 1968 var i et af de gamle verdenskendte danske ingeniørfirmaer i København. Det var under den kulturrevolution, som fulgte i kølvandet på studenteroprøret. I en gammel konservativ virksomhed handlede det også om autoriteternes fortsatte autoritet. I praksis dog oftest et spørgsmål om påklædning og tiltaleformer. Eksempler på opgaver er projektering af havneanlæg i Brasilien og Englandsvejtunnellen under Kastrup Lufthavn samt skitseforslag til en tunnel under Storebælt, – det var da tæt på!

Så rejste jeg til Tanzania som ulandsfrivillig. Det virkede mere udfordrende end at være militærnægter i Grib Skov. Jeg førte tilsyn med bygning af vandforsyningsanlæg i landsbyerne vest for Victoriasøen. Her oplevede jeg den største arbejdsglæde nogensinde: At se glædestrålende øjne på mennesker, der var vant til at gå mange kilometer hver dag efter snavset overfladevand, når de så det rene vand fosse ud af hanerne. Her blev jeg også gift med Birthe, og vi fik vores første søn Juma. Glæden blev dog forstyrret af bombardementer udført af general Idi Amin i Uganda.

Efter hjemkomsten fik jeg i 1974 job i et firma i København, som lavede vandforsyningsprojekter i hele verden. Det blev blandt andet til et vandtårn i Vejle og forundersøgelser i Nordnigeria, hvor en del af proceduren var audiens hos Emiren af Yelwa. Efter at vi havde fået vores yngste søn Ole, blev vi alle udstationeret et års tid i Manila, Filipinerne. Opgaven var at planlæge nye vandforsyninger til provinsbyerne Batangas og Marawi. Oplevelserne inkluderede forundersøgelser i det delvist oprørskontrollerede Mindanao og en ferietur til hovedjægerne i bjergene i nord.

Siden 1974 har jeg været aktiv i Ingeniørforeningen i Danmark. Gennem tillidsrepræsentantuddannelsen fik jeg den første teoretiske tilgang til personlig udvikling og ledelse. Det var gennem fag som mødeledelse og forhandlingsteknik. Jeg syntes, det var en mageløs verden, der herigennem åbnede sig for mig.

I 1979 rejste vi til Jylland. Jeg havde valgt fra starten at være med på pioneropgaven at etablere en naturgasforsyning i Danmark. Jeg projekterede det første gule ledningsnet godkendt til naturgas. I de følgende år masseproducerede vi i teams 3.000 km ledningsnet. Det var fascinerende og lærerige år i et åbent rådgivermiljø med mange muligheder. Erfaringerne blev omsat i gruppeledelse, projektledelse, teknisk ledelse, foredrag, undervisning og systemeksport til Tyrkiet. Faget var nyt, så her blev vi hurtigt eksperter.

I 1987 blev jeg udpeget til kvalitetssikringchef i gasselskabet. Det var netop som kvalitetsstyringskampagner begyndte at feje gennem landet. Jeg skulle etablere et kvalitetsstyringssystem, der kunne skaffe selskabet de nødvendige myndighedsgodkendelser. Kvalitetsopfattelsen var meget fikseret på teknik og sikkerhed. Men vi var pionerer, så jeg holdt igen mange foredrag.

Næste faglige kvantespring var en intensiv efteruddannelse i total kvalitetsledelse med undervisning af bla. Kai Kristensen og Jens Jørn Dahlgaard fra Handelshøjskolen i Århus. De introducerede mig til en helt anden faglig verden end jeg hidtil havde kendt, og det/de gjorde et stort personligt indtryk på mig. Det åbnede nye muligheder i jobbet, som jeg også fik lov at udnytte til at lave et totalkvalitetsledelsessystem, kundeanalyser og miljøstyring, samt arbejde med mange andre ledelsesværktøjer.

Det var i gennem Green Network i Vejle amt jeg lærte om miljøstyring og –rapportering. Denne kontakt har været meget udviklende. De sidste fem år har jeg deltaget i netværkets Ide’forum, som er et kreativt udviklingsforum, der har givet mig både personlig og faglig inspiration.

Efter en fusion i 1999 mistede jeg den daglige kontakt til virksomhedens øverste ledelse. Samtidig udbrød en klassisk kulturkamp om værdier og magt, som begrænsede mulighederne for udvikling i mit job. Jeg deltog i et meget spændende projekt for udvikling af et helhedsorienteret ledelsessystem i koncernen. Men det blev stoppet på grund af manglende accept i direktionen efter et års arbejde . Jeg har dog haft nogle spændende opgaver med markedsanalyser, konkurrentovervågning samt ikke mindst marketing og branding. Det fascinerende ved marketing er det konstante fokus på og måling af, om kommunikationen virker. Skriver vi så budskabet forstås? Det inspirerede mig til sammen med et par ex-kolleger at skrive bogen ”Ledelse – Hvor svært kan det være?”.

Siden 1974 har jeg levet med en gradvis udvikling af et synshandicap – ”kikkertsyn”. Det er ingen katastrofe, men det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger især på min mobilitet. Til gengæld møder jeg mange søde og hjælpsomme mennesker. sammen med familie og venner kompenserer de for mit handicap i mange situationer. På grund af de mange følelser, der er knyttet til synet, opfatter mange mennesker et synshandicap som et ”sympatisk handicap”. Til job- og fritidsbrug har jeg gode kompenserende hjælpemidler til computeren. Men i 2002 blev jeg sat på fleksjob i forbindelse med en organisationsændring. Det var hårdt at vænne sig til.

I 2003 gik en gammel drøm i opfyldelse: I 3½ uge oplevede og genoplevede jeg Tanzania sammen med min ældste søn. Foruden bjergvandring på Kilimanjaro, campsafari og kulturferie på Zanzibar blev det til et fantastisk gensyn med tanzanianere og deres kultur efter 30 års fravær. Det gav anledning til megen eftertanke.

Det gjorde min 60 års fødselsdag sammen med en prikkerunde også. Jeg søger nu nye spændende udfordringer. Jeg er lige nu i gang med et iværksætterkursus for at sætte skub i min freelancevirksomhed. Ellers er jeg aktivt medlem af bestyrelsen for Ingeniørforeningens Faggruppe for Udvikling af Human Ressources og af Senior Erhverv Trekantens Virksomhedsservice. Fysisk holder jeg mig i form ved at cykle 1200 km på tandem hver sommer.