Oplæg om handicap m.m.

Oplæg om handicap, universelt design og mangfoldighed

– en rød tråd med handicap- og erhvervspolitisk perspektiv –
v/ Poul Kruse, DH Vejen
Jeg har i løbet af det sidste års tid forberedt, holdt og drøftet dette oplæg ved seks lejligheder med forskellige variationer:
1. Workshop ”Velfærdsteknologi med udgangspunkt i brugerdreven innovation” med inddragelse af brugere med handicap, som DH Vejen tog initiativ til sammen med Udvikling Vejen (Erhverv og turisme), med deltagelse af fire virksomheder, tre fra kommunens ældrepleje og fem DH-repræsentanter, UDVIKLING VEJEN, Sdr. Tingvej 10 Rødding 10-12-2012
2. Workshop – FLOWSPIL om projektledelse, Ingeniørforeningen, House of Innovation, Kolding 17-01-2013
3. Temadag for Vejen Kommunes Social- og Ældreudvalg og -forvaltning om indførelse af velfærdsteknologi i kommunen, Nørbølling Skole 31-01-2013
4. Debatoplæg ved generalforsamling i SF Vejen partiforening, 20-03-2013 på Rådhuset i Vejen
5. Temadag DH Odense ”Fra bruger til bruger – Fremtidens velfærdsteknologi” 05-10-2013, Seniorhuset, Odense (aflyst)
6. Oplæg til debat i DH Vejen, bestyrelsesmøde i Huset, Østergade 2 i Vejen 09-10-2013
Handicap, universelt design og mangfoldighed er begreber. Som rummer både vanetænkning, fordomme, mystik og forventninger eller frygt for forandringer, som jeg vil prøve at afdække med dette oplæg.

Den røde tråd indeholder 10 punkter:
1) Hvad er et handicap?
2) Hvad er universelt design?
3) Syv grundprincipper for universelt design
4) Design for Alle
5) Respekt for den personlige værdighed og uafhængighed af andre
6) Hvad kan mangfoldighed?
7) Hvordan skaber kommune og virksomheder innovative, mangfoldige udviklingsteams?
8) Fokus på kompetencer
9) Socialøkonomiske virksomheder
10) Proaktiv strategi

1) Hvad er et handicap?
I henhold til handicapkonventionens artikel 1 omfatter Personer med handicap personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Handicap er altså ikke en diagnose eller en personkarakteristik, men resultatet af menneske- eller systemskabte barrierer.
Derfor taler vi ikke om handicappede, men om personer med handicap.
Handicap er et udtryk for konsekvensen af, at samfundet ikke tilgodeser individets
Fysiske forudsætning og behov.
En vigtig pointe er at gøre op med gamle forestillinger om, at
”problemet” ligger i det individuelle menneske
Og dets funktionsnedsættelse. Heraf følger at løsningen
så er at kompensere for denne ”mangel med tekniske tilgængelighedsløsninger, hjælpemidler og andre særlige tilpasninger.
En sådan tankegang må nødvendigvis provokere til en samfundsmæssig fokusering på manglende inklusion og deraf følgende stigmatisering.
Det har vi tydeligt set i debatten om mennesker med handicap, deres behov for og ret til tilgængelighed, hjælpemidler og personlig assistance etc samt i masseklynkerierne over mangel på samme.

2) Hvad er universelt design?
I henhold til handicapkonventionens artikel 2 betyder ”universelt design”: “Udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning.
Dvs at man principielt kan designe alle barrierer bort og dermed undgå at en funktionsnedsættelse bliver et handicap.

Derfor skal kommunens krav ved alle udviklingsopgaver, udbud og indkøb inspirere til universelt design.

Universelt design bygger På den tanke om forholdet imellem mennesket og det omgivende miljø, at der ”fra starten af” skal tages udgangspunkt i menneskets mangfoldighed og dynamik, sådan så det sikres, at individet ikke er tvunget til at skulle tilpasse sig miljøet, men at det i stedet er det konstruerede miljø, som lever
op til alle de behov, som individet måtte have eller måske får på et tidspunkt i
livet.

Ens behov for tilgængelighed behøver jo ikke nødvendigvis at hænge sammen med
en livsvarig lidelse, men kunne lige såvel være knyttet op på en situation, hvor f.eks. et brækket ben eller en graviditet resulterer i en forringet mobilitet midlertidigt.

Men hvis man følger principperne i universelt design og betragter alle som ligeværdige borgere, der nu engang bare har forskellige opfattelser af, hvad der er normalt, vil fordommene og stigmatiseringen forsvinde. Man skal ikke fokusere på dem, som afviger fra normen pga. en funktionsnedsættelse, men i stedet omdefinere normen, så den omfatter alle.

Ved denne accept af sammenhængen imellem mennesket og det omgivende miljø, vil tekniske løsninger som opfylder de givne behov i samfundet også tjene et langt bredere formål, og glæde væsentlig flere mennesker, end løsningerne ville have gjort, hvis de var særligt tilpasset specifikke personer med funktionsnedsættelse.

Som den nyligt afdøde arkitekt, Poul Østergaard fra Aarhus Arkitektskole skrev, er tilgængelighed komfort for de mange, men en nødvendighed for de få.

Morten Hjortbøl har skrevet et kandidatspeciale fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om tilgængelighed og universelt design.

Se:
Dansk Handicap Forbund : Speciale om universel design
http://danskhandicapforbund.dk:80/nyheder_og_debat/speciale-om-universel-design/

3) Syv grundprincipper for universelt design:

1) Brugbar for alle
Designet har nytteværdi og kan markedsføres for mennesker med en mangfoldighed af evner.

2) Fleksibelt I sin anvendelse
Designet rummer en bred vifte af individuelle muligheder efter evne og behov.

3) Enkelt og intuitivt I brug
Brugen af designet er nemt at forstå uafhængigt af brugerens erfaring, viden, sprog, færdigheder eller aktuelle koncentrationsevne.

4) Let forståelig information
Designet formidler nødvendig information effektivt
Til brugeren uafhængigt af omgivende forhold eller brugerens sanseevne.

5) Grænser for fejl
Designet minimerer risici og virkning af uheld og utilsigtede handlinger.

6) Begrænsede fysiske anstrengelser
Designet kan anvendes effektivt og bekvemt og med et minimum af udmattende anstrengelser.

7) Størrelse og plads til adgang og brug
Passende størrelse og plads er til rådighed for adgang, rækkevidde, betjening og brug uafhængigt af brugerens størrelse, kropsbygning eller mobilitet.

4) Design for Alle
Design for Alle er design af fysiske omgivelser, hverdagsprodukter, service, kultur og information, der giver alle personer lige mulighed for at tage del i samfundet.

Design for Alle.dk er et uafhængigt netværk, hvis formål er at støtte og påvirke udviklingen indenfor Design for Alle og motivere aktørerne til bevidst og strategisk at inddrage hensynet til brugerne – herunder brugere med funktionsnedsættelse – i virksomhedernes designpraksis.

Medlemmerne tilbyder rådgivning indenfor tilgængelighed og Design for Alle på områderne: byggeri, udearealer, transport, produktdesign, emballager, it, tilgængelige web-sites og brugerinddragelse.

http://www.design-for-alle.dk/

5) Respekt for den personlige værdighed og uafhængighed af andre

Vi vil alle gerne kunne selv
Børn og unge, voksne såvel som ældre og mennesker med handicap vil gerne kunne udøve hverdagens aktiviteter uafhængig af hjælp fra andre.
Og gerne uden specialiserede hjælpemidler.

Ældre ogGigt plagede ville gerne kunne åbne pålægsindpakningen og mælkekartonen selv.
Og børnebørnene ville selv åbne den lille juicebrik, hvis de kunne.
Hvis det var muligt, var emballagen måske Universelt design.

Blinde, ordblinde og fingerlammede ville fx gerne kunne betjene de tastatur- og displaystyrede billetautomater mv. vha. talestyring.

Mødre med barnevogn, ældre med rullemarie og kørestolsbrugerne ville gerne kunne passere niveaufrit ud og ind af alle bygninger og andre anlæg.

Hvis de kunne, var det måske fordi nogen havde tænkt på Universelt design.

Og nogen tænker heldigvis sådan. Fx har Vejen Boligforening renoveret 36 lejligheder i Solgården efter principperne ”Bolig for alle” og ”Bolig for hele livet”.

6) Hvad kan mangfoldighed?

Mangfoldige teams er sammensat af mennesker med forskellig baggrund pga. alder køn, opvækst, uddannelse, erhverv etc. – sådan som vi måske er i dag.

Mangfoldighed og mangfoldige teams er en betingelse for at skabe universelt design.

Mangfoldige teams skaber mere kreative, universelle og holdbare løsninger, fordi de skabes under forskellige synsvinkler.
Det er videnskabeligt bevist (MIT) i USA for årtier siden.

Hvis vi alle havde boet i samme by, gået i samme skole og haft de samme kærester, så kunne vi nok ikke give hinanden så mange nye ideer!

På arbejdsmarkedet er mangfoldighedsledelse den ledelsesform, der kan inkludere alle mennesker uanset baggrund på en virksomhed , så det også giver bundlinje – universel design i organisation og ledelse.

Steen Hildebrandt og Søren Brandi:
Mangfoldighedsledelse.
Om mangfoldighed i virksomheds- og samfundsperspektiv

7) Hvordan skaber kommune og virksomheder innovative, mangfoldige udviklingsteams?

– sørg for et mangfoldigt sammensat personale, herunder personer med handicap og de særlige erfaringer og kompetencer som følger heraf
– sæt forskellige personalegrupper sammen i teamet
– inddrag brugerrepræsentanter og deres særlige erfaringer og kompetencer
– suppler med repræsentanter for eksterne interessenter, fx leverandører, konsulenter mfl.

Dette kræver forandringer i forhold til den traditionelle måde at rekruttere på som jeg kalder kloning eller Rip, Rap og Rup metoden, som betyder at den der rekrutterer udvælger nogen, der ligner ham selv.

Mangfoldig rekruttering kræver visioner og mod.

8) Fokus på kompetencer

Virksomhederne søger ikke mennesker med funktionsnedsættelse men mennesker med værdiskabende kompetencer. Og de har ikke fundet ud af at søge efter de spidskompetencer som fleksjobbere kan have sammen med deres funktionsnedsættelse.
Derfor opslås der alt for få fleksjjobs.

Det handler om kompetencer, ikke om hjælpemidler.

Det handler om at få den enkelte virksomhedsleder såvel som jobsøgende med handicap til at bryde vanetænkningen og arbejde metodisk og målrettet med at matche jobsøgendes kompetencer med konkrete opgavers kompetencebehov.

Et mere mangfoldigt arbejdsmiljø er en gevinst for virksomhederne.

Vi skal udvikle en dialog, der holder fokus på forandring og kompetencer, hvormed ’normalbegrebet’ udvides.

Det er derfor vigtigt, at fremhæve individuelle kompetencer frem for begrænsninger.

ved at sætte fokus på de kompetencer, vi har udviklet på grund af – og ikke på trods af vores handicap, vil flere kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig styrke vores selvværd, så vi på eget initiativ bliver i stand til, at formulere egne kompetencer og udviklingspotentialer overfor arbejdsgiverne.

9) Socialøkonomiske virksomheder
Socialøkonomiske virksomheder vil styrke mulighederne for de borgere, der har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelses Potentiale
Socialøkonomiske virksomheder kan forstå beskæftigelse ud fra et bredere perspektiv, som eksempelvis frivilligt arbejde, foreningsarbejde, fleksjobs, skånejobs, fritidsjobs, deltidsbeskæftigelse, aktiverings- og opkvalificeringsforløb, etc. for at kunne matche de særlige behov, som forskellige grupper mennesker har.

Hvad karakteriserer socialøkonomiske virksomheder?
• Den har et socialt, miljømæssigt eller sundhedsmæssigt formål og skaber social vækst
• Den er innovativ – dvs. arbejder med nye produkter, services eller processer, som kan sælges på markedsvilkår
• Den er professionelt organiseret – dvs. ikke udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft
• Den er privat eller kollektivt ejet – altså ikke offentligt ejet
• Den er ”not for profit” – dvs. geninvesterer evt. overskud for at fremme det sociale formål.
Socialøkonomiske iværksættere kan findes blandt ildsjæle overalt i samfundet i såvel frivillige organisationer som offentlige institutioner og private virksomheder.

10) Proaktiv strategi

Vi vil arbejde proaktivt med værdierne Inklusion, ikke-diskrimination og mangfoldighed, værdighed og livskvalitet for alle.

Vi vil arbejde for at omverdenen fremadrettet designes så vi alle har adgang og kan deltage i samfundslivet.

Vi skal hermed forsøge at begrænse behovet for akutte protestaktioner og lappeløsninger.

Handicapkonventionens rettigheder, tilgængelighedsløsninger, fleksjob med fokus på kompetencer, virksomhedernes sociale ansvar (CSR), socialøkonomiske virksomheder etc.Kan være effektive redskaber til at skabe inklusion og mangfoldighed under de rette betingelser.

Men vi skal være proaktive og kigge fremad og systematisk og konsekvent arbejde på at alle nye ydelser, produkter, systemer, bygninger og anlæg udvikles med universelt design.

Handicapkonventionen definerer universelt design og deltagerstaterne forpligter sig til at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter, samt at fremme deres eksistens og anvendelse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejledninger(artikel 2 & 4).

Men universelt design kommer ikke af sig selv ved implementeringen af konventionens krav om inklusion og tilgængelighed, så det er noget vi skal fremme aktivt som første prioritet, hvis vi vil være på forkant med udviklingen.

Konventionen kan bruges Proaktivt som checkliste eller elementer i kravsspecifikationer til designprocessen.

For at få mulighed for reel brugerinddragelse og -indflydelse skal Handicaprådet fx høres inden administrationens sagsfremstilling er færdig, og inden fagudvalget har behandlet sagen.

Vi skal også passe på ikke alene at fokusere på den kommunale sektor men tilsvarende involvere os i civilsamfundet og den private sektor for at få indflydelse på udviklingen.

Alternativt, hvis vi kun reaktivt bekymrer os om fortidens synder og alt det, der ikke inkluderer os:
Bekymringer er som en gyngehest.
Den holder os i gang, men vi kommer ingen vegne!

POK / 20-10-2013

Vi har modtaget:

Der er lagt et meget stort arbejde i jeres flotte oplæg. Og der er ingen tvivl om at vi skal kunne pege på løsninger, frem for kun problemer og fejl. Jeg har videregivet jeres materiale til relevante folk i DH og opfordret til at overveje om det kan indgå på forskellige felter, hvor vi skal formidle forståelse for tilgængelighed.

Jeg vil nævne at jeres tilgang jo matcher med det nye hus i Taastrup : også med dette byggeri har handicapbevægelsen i Danmark vist at det ER muligt at bygge praktisk , flot og til fornuftig pris når blot man indtænker tilgængelighed fra starten. Senest modtog vi prisen som ”Årets erhvervsbyggeri i Danmark”. En meget profileret pris inden for byggeriet. Og endnu en anledning til at huset og tilgængelighed fik og får opmærksomhed uden for vores egen kreds.

Tak for jeres indsats med oplægget.

21 December 2013

Poul Erik H. Petersen
Direktør
Danske Handicaporganisationer (DH)
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf.: +45 36 75 17 77 – Fax: +45 36 75 14 03
Direkte: +45 36 38 85 11
E-mail: pep@handicap.dk
www.handicap.dk
www.disability.dk